fbpx

Vil du have optimeret dine produkttekster?

Ejer du en webshop eller planlægger du at lancere en? Uanset din situation, så er chancen for at du på et tidspunkt kommer til at have behov for løbendende produktoptimeringer forholdsvis stor.
Hvis du allerede driver en webshop, men godt kunne tænke dig, at dine produkter får mere fylde og information, så de opnår bedre konverteringer, så gør gerne brug af min erfaring og kontakt mig. Jeg står gerne for både oprettelse og optimering af dine produkter, uanset den branche du arbejder i eller beskæftiger dig med.
Jeg har oprettet flere tusind produkter for kunder i byggesektoren, tøjbranchen og detail i min 8+ års virke som freelancer. Skal du have placeret produkterne direkte på siden, så kender jeg til de største CMS-systemer, så jeg kan sagtens placere teksterne, så du ikke skal tænke mere på det.

Hvad er arbejdsprocessen?

Inden jeg optimerer produkter for mine kunder, så starter jeg oftest med en forventningsafstemning. Hvor mange tegn eller ord bør teksterne fylde, hvad skal der inkluderes? Dernæst indhenter jeg den rette adgang til kundens backend, hvis teksterne skal placeres direkte på hjemmesiden. Jeg arbejder også gerne i Excel, Word og Google Sheets.
Når jeg arbejder med produktoptimering, så forbereder jeg gerne et Google Sheet, så du til enhver tid kan se på hvilke tekster der er blevet skrevet/optimeret og så du nemt kan sammenligne dem med de nuværende tekster, du har på hjemmesiden, hvis de eksisterer.

Hvorfor er optimeringer vigtige?

At investere i produktoptimeringer gør dit indhold mere spændende at læse – for dine kunder, men også for søgemaskinerne. Jo mere lyst du giver kunden til at dykke yderligere ned i dine produkter (de bruger mere tid på siden) desto mere interessant bliver det også for søgemaskinerne at placere din side. Højere placeringer, bedre chance for konverteringer. Jo mere de dykker ned i din webshop desto mere er de tilbøjelige til at belønne dig med et køb. Du investerer med andre ord i kvalitet, hvilket du bliver takket for af både dine kunder, men også søgemaskinerne.

Hvor mange ord til en god produkttekst?

Der er ingen gylden regel for hvor kort eller lang en produkttekst bør være. Du må gerne skrive mere end 50 ord om et produkt, men du behøver ikke at skrive 350 ord, hvis produktet f.eks. forklarer sig selv, eller hvis der bare ikke er mere at skrive. Man kan altid skrive mere, men det gør det ikke nødvendigvis mere relevant for forbrugeren. Skriv indtil du mener, at du har fået nævnt alle produktfordele. Skriv indtil du mener, at du har skrevet alt det, der kan medvirke til en købsbeslutning. Skriv for at oplyse, ikke fordi du har hørt eller læst, at en tekst bør være på et bestemt antal ord.

Hvad koster produkttekster og hvad er inkluderet?

Når jeg skriver produkttekster for kunder, så fylder min research oftest 25-30% af det samlede tidsforbrug. Hvis du som kunde har adgang til oplysninger fra en leverandør eller producent, så kan den tid skæres drastisk ned. Generelt, så afregner jeg pr. time. En time koster dig 350 kr.(ex. moms), men inkluderer så også indledende research, efterfølgende korrekturlæsning og eventuel placering. Tager jeg et gennemsnit antal produkter pr. time fra nuværende og tidligere kunder, så skriver jeg gerne 2-4 produkttekster pr. time. Det afhænger selvfølgelig af den ønskede længde, men ovenstående eksempel tager udgangspunkt i ca. 150-200 ord pr. produkt. Her er der tale om tekniske produkttekster.
Ønsker du at få skrevet produkttekster til tøjbranchen, detailhandel eller lign., så ligger gennemsnittet på ca. 5-8 produkter pr. time.

Er gode produkttekster investeringen værd?

For at måle lønsomheden af din investering i produkttekster, så anbefaler jeg, at du tager udgangspunkt i din margin – dit overskud. Er det lønsomt, at få skrevet tekster til et par sokker? På kort sigt? Nej, bestemt ikke. På lang sigt? Helt bestemt. Det er dog ikke ensbetydende med, at du bør skrive eller optimere tekster til alle dine produkter, især ikke hvis der er tale om sæsonvarer, som du ikke får i sortimentet igen til næste år. Hvis der derimod er tale om produkter, som du får på lager igen, så er investeringen i en god produkttekst helt og aldeles pengene værd. Du kan også sammenligne med lignende produkter og se hvilket produkt der klarer sig bedst. Er det produktet med en produkttekst, eller det uden?
Spoiler alert. Det er typisk produktet med en uddybende produkttekst, der klarer sig bedst.

Er du klar til at komme i gang?

Lad os skabe resultater sammen. Kontakt os her!